Om vandværket

Fårevejle St. By's Vandværk blev oprettet på en stiftende generalforsamling den 15. januar 1958. På det første bestyrelsesmøde efter den stiftende generalforsamling, blev Carl Sørensen valgt til formand og som næstformand blev  Ejner Nielsen valgt, til hvervet som kasserer blev Helge Jensen valgt. Aage Skødsbæk blev antaget til pasning af vandværket. Vandværket og dets boringer er gennem årerne blevet fornyet og udvidet efter behovet for vand i vandværkets forsyningsområde. I 1975 blev værket på Tuborgvej 58B udvidet med større filter anlæg. Udpumpnings/trykstationen på Tuborgvej 38 B blev opført i 1987 og den seneste udvidelse var etablering af nye boringer og behandlingsanlæg i Kolås skov i perioden 1993 til 1995. I 2003 blev der indsat et behandlings filtre yderligere i Kolås værket, således at filter kapaciteten blev forøget. Fårevejle St. By's Vandværk fremstår i dag, som et top moderne vandværk, med en ekstra kapacitet og forsynings sikkerhed, som kommer dets forbruger til gode.